top
 

Hvidhovedet havørn

Den voksne fugl har helt hvidt hoved og helt hvid hale, gult næb og fødder og en lys gråbrun krop.

Ungfuglen derimod er meget mørkebrun og har ikke de karakteristiske hvide markeringer. Næbbet er også næsten mørkt. De hvide markeringer samt det gule næb begynder først at dukke op når fuglen begynder at blive kønsmoden i 4-5 års alderen. 

Den hvidhovedet havørn lever af fisk og andefugle, men kan også finde på at æde ådsler.
De er i stand til at trække en fisk op af vandet, der har samme vægt som dem selv. 

Denne ørn er udbredt i hele Nordamerika og holder til ved kystområder, store søer og floder.